1 Kommunikation og sprog

I forlængelse af vores pædagogiske grundlag, ser vi nærhed og tryghed som en vigtig del af vores arbejde med sprog. Når børnene oplever nærhed, blandt andet via voksne som sidder på gulvet og arbejder i små grupper, ser vi voksne der fungerer som rollemodeller i forhold til udvikling af sproget. 

I Byens Lys har vi responsive og nærværende voksne, der ser det sproglige guld i alle hverdagssituationerne i vores børnehus. Via interaktioner med alle børn, kan vi blandt andet tidligt i vuggestuen arbejde strategisk på børnenes udviklingsstadie, og være nysgerrige både sammen med børnene og vores kollegaer, når det kommer til at arbejde med børnenes nærmeste udviklingszone. 

Vi vil gerne være sproglige rollemodeller for børnene, ved at vi som personale har en øget bevidsthed om hvordan vi bruger ordene og sproget i vores daglige praksis og i vores samspil med børnene. Det gør vi ved at være i børnehøjde, bruge vores kropssprog og mimik. Og bestræbe os på at tale med børnene – frem for til børnene. Vi arbejder anerkendende i vores kommunikation med børnene og bestræber os på at give dem tid og plads til at svare.

2 Krop, sanser og bevægelse

Vi arbejder med vores krop i Byens Lys fra det øjeblik vi træder ind i børnehuset. Det er et grundvilkår i livet, at vi har og er en krop, og det ønsker vi at fremhæve hos os, for når vi arbejder med vores kroppe og sanser, får vi en bedre forståelse for, hvem vi er i verden. 

Når vi bruger vores kroppe i vores dagtilbud, betyder det blandt andet at vi er selvhjulpne. Vi er selvhjulpne når vi selv tager tøj og sko, af og på, eller når vi kravler op og ned på en højstol. Det kan også være når vi spiser, hvor vi selv smører vores mad og hælder vand op i vores kop. 

Derudover arbejder vi også med vores kroppe ift. grovmotoriske aktiviteter, såsom at gå, løbe, hoppe, kravle, rulle og meget mere. Vi har indrettet læringsmiljøer således, at vores rum i børnehuset opfordrer til bevægelser og understøtter udviklingen af grovmotoriske kompetencer. 

Ligeledes arbejder vi med finmotorisk udvikling, hvor vi klipper, tegner, bruger bestik mm. 

Vores sanser bruger vi hele tiden, men vi arbejder særligt med dette, når vi benytter sanserummet, eller laver aktiviteter i vores små grupper, hvor vi leger med sansebaner, dufter til mad ude i køkkenet eller lytter til mindfulness-musik. 

Vores sanserum er indrettet for at være en del af vores sansestimulerende læringsmiljø, men hele huset er indrettet efter at være en sanseoplevelse, både for vores føle-, dufte-, og synssans.

3 Kultur, æstetik og fællesskab

Vores forståelse af kultur, æstetik og fællesskab er, at det er en skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser. Ved at have fokus på disse tre begreber kan man skabe læringsmiljøer, hvor barnet får mulighed for at lære at udtrykke sig på forskellige måder. De lærer at forholde sig til sig selv, og at kunne spejle sig i andres livsverdener. I forlængelse af dette handler det om at give børnene mulighed for at lære og erfare, hvordan man handler på en hensigtsmæssig og respektfuld måde. En vigtig faktor er, at vi som pædagogisk personale bestræber os på at skabe ligeværdige fællesskaber, hvor barnet føler at de hører til og bidrager til fællesskabet. Alle børn skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale uafhængigt af social baggrund, køn, alder mv. 

Det kommer til udtryk gennem hele dagen, og over det hele. Det kommer til udtryk både ved vokseninitierede aktiviteter, almindelige hverdags rutiner, men også i børnenes frie leg. Et eksempel på, hvordan det kan komme til udtryk i en almindelig hverdagsrutine, er ved spisning, hvor vi får serveret mad fra forskellige lande. Her har vi som pædagogisk personale mulighed for at gøre børnene nysgerrige på andre kulturer ved at igangsætte en dialog ud fra måltidet. Et andet eksempel er, hvor et barn i den frie leg laver kunst ude på legepladsen af naturmaterialer, og den voksne som går ved siden af følger barnets spor, og bliver inspireret til at lave en større rammesat aktivitet med flere børn. Det vigtige for det pædagogiske personale er, at vi har børneperspektivet for øje.

4 Alsidig personlig udvikling

Når vi udvikler børn i Byens Lys, skal vi også kigge nærmere på deres alsidige personlige udvikling. Her har vi valgt at zoome længere ind på begrebet livsduelighed. 

Livsduelighed drejer sig om karakterdannelse. Det handler om at ruste børnenes personlighed til de udfordringer, der findes i samfundet. At blive livsduelig indebærer, at barnet oplever livsmod og kan tage ansvar for sig selv og andre. Med stor livsduelighed håber vi at ruste barnet til at magte sin livssituation bedst muligt. Vores arbejde med dette starter allerede i vores omsorg for de små vuggestuebørn og vokser i takt med at barnet vokser op og flytter i børnehave. 

Vi pædagoger kan ikke skabe livsduelighed alene. I er som barnets forældre meget vigtige i skabelsen af dette. Det er i hjemmet I skal sikre fundamentet for livsduelighed. Vi kan understøtte udviklingen. Netop derfor anser vi samarbejdet mellem hjem og Byens Lys vigtigere end noget andet. 

Herunder er listet det, vi forhåbentlig sammen lykkedes med at skabe hos barnet når vi sender det videre i skole. Et samarbejde der starter første dag i vuggestuen og hvor hver dag med omtanke må skabe de bedste rammer for at dette kan udvikles hos barnet. 

Vores forståelser af livsduelighed (skoleparathed) som barnet gerne skal være i nærheden af inden det som 6-årig forlader Byens Lys, drejer sig om at vi udvikler på børnenes sociale kompetencer, blandt andet ved at børnene kan rumme andre og indgå i fællesskaber. Når vi i Byens Lys hjælper børnene på vej til at turde og være dem selv, blandt andet via gode og udviklende læringsmiljøer, understøtter vi dem til at hvile i sig selv. Når vi arbejder med børnenes nærmeste udviklingszone, skaber vi en robusthed når vi benytter en tilgang der ikke har pylrende karakter, men lærer dem, at kunne navigere i en verden i forandring og være med til at forme og skabe den, samtidig med at barnet kan møde/tør møde det uforudsigelige/uforudsete. I samme ombæring lærer vi børnene at kende sine egne begrænsninger og at læne sig op ad andre og deres viden. 

Når vi tænker på livsduelighed i planlægningen af vores aktiviteter, kigger vi på børnenes nærmeste udviklingszone. Her er vi blandt andet nysgerrige på, om børnene kan udsætte egne behov, være selvhjulpen, forstå kollektive beskeder, kunne give og tage og om de f.eks. kan aflæse andre børn. 

For at udvikle på børnenes livsduelighed, arbejder vi med hele den styrkede læreplan, for hvert enkelt barn.

5 Natur, udeliv og science

I Byens Lys arbejder vi med naturen, når vi blandt andet bruger vores legeplads. Vi har mange grønne pletter på legepladsen, og her undersøger vi krible-krable dyrene med vores udstyr. Vi går på ture ud af huset, og finder nærområdets små grønne områder, hvor vi undersøger og eksperimenterer. 

Vores tilgang til science finder især sted når er nysgerrige sammen med børnene. Det er fx når vi taler om vejret, og bruger vores matematiske opmærksomhed mange gange i løbet af en dag i Byens Lys.

6 Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber hvor børnene kan opleve at høre til og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. 

Dette gør vi blandt andet via at arbejde i små grupper, fordelt over en dag i Byens Lys. Alle børn skal opleve at blive set og hørt, og blive givet forskellige deltagelsesmuligheder, for at være en del af fællesskabet. 

Som en del af at arbejde med børnenes sociale udvikling, vil vi fra vuggestue til børnehave, arbejde med børnenes empati. Dette gør vi via opbyggelsen af legefællesskaber og en fælles opmærksomhed på kammeraterne, f.eks. under samling hvor vi drøfter hvilke børn der er til stede, og hvilke der er syge eller holder fri. På den måde får børnene øje for, hvilke af deres kammerater som de ’mangler’, og får opbygget empati, hvis de f.eks. er syge. Dette gør vi særligt i vores sprogbrug.